Vi anbefaler:

Kaffens historie

I år 1400 i Ethiopien gjorde den arabiske gedehyrde Kaldi en interessant observation.

Han var en dag gået længere op på bjerget end normalt. Efter sin middagslur kikkede han på sine geder, som ikke kunne finde ro. De hoppede og sparng frejdigt rundt mellem hinanden og virkede som om de ikke blev spor trætte.

Han fandt frem til, at de gik og nippede til nogle bær der hang på nogle buske i nærheden.

Da han kom tilbage fortalte han sin abbed om sine iagttagelser.  Abbeden bad ham finde nogle af disse bær, som han brugte til nogle forsøg og snart blev klosteret kaldt “Det Vågne Kloster”.

Kaffen blev i kredsen som “religiøs drik” og var således forbeholdt de troende.

Kaffens Udbredelse:

En arabisk sheik og embedsmand bringer kaffen til Arabien, som dyrker den. Araberne forbød udførsel og i starten blev den ligeledes betragtet som en religiøs drik.

Araberne kunne dog ikke holde på kaffen og den blev udbredt med pilgrimme fra Mekka.

År 1470 så man de første kaffehuse med helt ny kultur i Den Nære Orient, hvor mændene spillede skak, så på dansere, hørte musik og udvekslede nyheder.

Omkring år 1500 erobrede Tyrkiet Yemen og derigennem blev kaffen ført til Europa.

Ca. år 1650 bragte hollændere den første kaffeplante fra Arabien til Java.

Omkring år 1690 medbragte fransk søløjtnant kaffeplante til Martinique hvorfra kaffen spredtes til Brasilien i år 1734.

Kaffen kommer til Danmark.

I 1665 kom første kaffe til Danmark, men de lavere sociale klasser blev bedt om at fortsætte med øl og brændevin.

Ludvig Holberg (1684-1754) gik ofte til kaffeselskaber med damerne.

I Danmark ansås kaffe fra starten som en damedrik.

År 1772 fik København sit første kaffehus og omtrent samtidig så man fagbevægelsen introducere deres kaffevogne, som kørte rundt fra byggeplads til byggeplads og serverede kaffe for håndværkerne.

Dette satte antallet af arbejdsulykker betragteligt ned.

Kaffen var så stor en succes, at handelsbalancen led, da importen efterhånden blev større end eksporten.

I dag er danmark det 3 mest kaffedrikkende land pro. capita, da vi alle. baby som olding drikker 4 kopper kaffe pr. dag.

Kutyme og Ritualer

Da først kaffen var begyndt at miste sin religiøse tilknytning, skød kaffehuse. eller qahveh khaneh, op overalt i Mel­lemøsten. Der fandtes også kaffe boder kaffebutikker og omrejsende sælgere, der varmede kaffe over små spritlamper og fyldte de forbipasserendes skåle.

Samtidig var kaffedrikning blevet lige så etableret rundt om i hjemmene. Intet socialt samvær var komplet uden kaffe. Barberer serverede kaffe for kunderne. købmænd serverede kaffe før og efter en handel; man drak kaffe ved tilfældige møder mellem venner og ved de mest formelle banketter. Europæiske rejsende skrev med forbløffelse om forbruget. En skrev: "De drikker ikke alene kaffe i deres huse, men også på offentlig vej. når de passer deres forretninger, og somme tider drikker 3-4 mennesker på skift af den samme skål."

En bedre Bryg

Tidligt i det 16. århundrede ristede man hele kaffebønner på specielle stenbak­ker og senere på metalplader. Når de først var ristede, blev bønnerne kogt i 30 minutter eller mere, så de gav en stærk, mørk væske, der blev opbevaret i kar, til den skulle bruges. Da efter­spørgslen steg, ændredes klargørings -­og brygningsteknikkerne dog. Man lave­de frisk kaffe på pulveriserede bønner og kogende vand. Der blev tilsat sukker og lækre krydderier, som f.eks. karde­momme, kanel og kryddernellike, for at forbedre smagen. Selvom brugen af ristede bønner nu var almindeligt udbredt, satte man i Yemen, hvor kaffe- træerne voksede, stadig stor pris på kaf­fe, der var lavet på let ristede bær (uden bønnerne). Drikken hed "Sulta­nens kaffe" og blev hovedsageligt druk­ket af overklassen eller af gæster, der fik den serveret som et tegn på respekt og ære.